Lad mig foreslå dig i dag, at du aldrig skal forsøge at gøre dig fortjent til Guds kærlighed. Led aldrig efter årsager i dig selv, for du vil blive skuffet. Jo mere du kigger, jo mindre finder du. Bare vær villig til at kende og tro. Stol på den kærlighed, som Gud har til dig.
Jeg ønsker at illustrere dette fra en hændelse i Jesu tjeneste, som findes i Lukas 7:36-50. Det er den smukkeste historie:
“Så bad en af farisæerne ham om at spise sammen med ham. Og han gik til farisæerens hus og satte sig til at spise. Og se, en kvinde i byen, som var en synder, vidste, at Jesus sad til bords i farisæerens hus, bragte en alabastkolbe med duftende olie og stillede sig ved hans fødder bag ham og græd; og hun begyndte at vaske hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår; og hun kyssede hans fødder og salvede dem med den velduftende olie."
Da farisæeren, som havde indbudt ham, så dette, tænkte han ved sig selv og sagde: 'Denne mand, hvis han var en profet! ville vide, hvem og hvilken kvinde dette er, der rører ved ham, for hun er en synder.'
[...] Så vendte han sig mod kvinden og sagde til Simon: 'Ser du denne kvinde? Jeg gik ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder, men hun har vasket mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hovedhår. Du gav mig intet kys, men denne kvinde holdt ikke op med at kysse mine fødder, siden jeg kom ind. Du har ikke salvet mit hoved med olie, men denne kvinde har salvet mine fødder med duftende olie. Derfor siger jeg jer, hendes synder, som er mange, er tilgivet, for hun elskede meget. Men den, som lidt er tilgivet, elsker lidt.’ Så sagde han til hende: ’Dine synder er tilgivet. […] gå i fred.’” (NKJV)
Jeg vil gerne påpege for dig, på hvilken måde kvinden var anderledes end farisæeren. Farisæeren var selvfølgelig religiøs. Han var en mand, der ikke så sig selv som værende syndig på nogen måde. Men denne kvinde vidste, at hun havde brug for Guds kærlighed. Hun vidste, at det ikke ville være godt at appellere til Gud på grundlag af hendes retfærdighed eller hendes gode gerninger eller hendes religiøse skikke. Hun vidste, at hun ikke engang bare kunne begynde at nærme sig Gud og Jesus på det grundlag. Men hun vidste kun, at hun havde brug for kærlighed.
Hun vidste også, at hun aldrig kunne gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Der var intet, hun kunne gøre for at kvalificere sig. På den anden side forekommer det mig, at problemet med farisæeren – og for skarer af gode mennesker i dag – er selvretfærdighed. Han troede, at han på en eller anden måde kunne kvalificere sig til Guds kærlighed ved at være god. Jeg respekterer mennesker, der lever på den måde, men der er bare én vigtig ting, som sådanne mennesker skal indse – at vi alle skal indse – at Guds kærlighed ikke kan fortjenes. Uanset hvor gode vi er, fortjener vi ikke Guds kærlighed.
Og så trådte denne syndige kvinde ind, og denne gode retfærdige mand blev tilsyneladende udelukket. Hvad udelukkede ham? Ikke Gud, men hans egen retfærdighed.
Til Eftertanke Og Bøn
Guds kærlighed kan aldrig fortjenes, men den gives frit.
Dag 18: Ægteskab: Et Mønster Af Guds Kærlighed
OP